Hjem

Copyright © All Rights Reserved

Det er besynderligt nok, altid det samme, der gennem alle Livets Aldere beskæftiger en, og man kommer altid lige vidt, eller snarere, man gaar tilbage. Da jeg var 15 Aar gammel, skrev jeg i den lærde Skole med megen Salvelse om Beviserne for Guds Tilværelse og Sjælens Udødelighed, om Begrebet Tro, om Miraklets Betydning. Til examen artium skrev jeg en afhandling om Sjælens Udødelighed, hvorfor jeg tilkendtes præ ceteris; senere vandt jeg Prisen for en Afhandling om denne Materie. Hvo skulle tro, at jeg efter en så solid og meget lovende Begyndelse i mit 25de Aar skulde være kommet dertil, at jeg ikke kan føre et eneste Bevis for Sjælens Udødelighed. Især erindrer jeg fra min Skoletid, at en Afhandling af mig om Sjælens Udødelighed blev overordentlig rost og oplæst af Læreren, saavel paa Grund af Indholdets som Sprogets Fortrinlighed. Ak, ak, ak! denne Afhandling har jeg for længe siden kastet bort. Hvilken Ulykke! I den vilde maaske min tvivlende Sjæl være blevet fængslet, saa vel ved Sproget som ved Indholdet. Saa er det da mit Raad til Forældre, Foresatte og Lærere at foreholde de Børn, der ere dem betroede, at gemme de danske Afhandlinger, der skrives i det 15de Aar. At give dette Raad er det eneste, jeg kan gøre til menneskeslægtens Bedste.

Søren Kierkegaard

Edgar Allan Poe 1809 - 1849

Shakespeares "Hamlet" 3. akt / 1. scene:

At være eller ikke, det er sagen:

om det er tegn på ædelhed at tåle

den vrede skæbnes pileskud og stenkast

eller kæmpe mod et hav af sorger

og trodsigt ende dem. At dø, at sove -

blot det, og tro vi ved en søvn kan standse

den hjertekval, de tusinde lidelser,

der blev vort kød til arv; det er en løsning

vel værd at bede om. At dø, at sove -

at sove, måske drømme - det er humlen;

de drømme, vi kan få i dødens søvn,

når vi har smøget livets lænker af,

må standse os - og det er denne tanke,

der gør elendighedens liv så langt.

Hvem ville tåle tidens pisk og spot,

den stærkes vold, den stoltes overmod,

forsmået elskovs smerte, rettens tøven,

foragt fra embedsmænd, de mange spark,

en usling retter mod en hædersmand,

når han med en stump dolk ku skaffe sig

sin sidste fred; hvem ville slæbe byrder

med sved og stønnen i et trælsomt liv,

om ikke frygt for noget efter døden,

det dunkle land, som ingen rejsende

er vendt tilbage fra, forvirrer viljen,

der hel're bærer nøden, som vi har,

end flygter bort til den, vi ikke kender?

Sådan gør tanken alle til kujoner,

imens beslutsomhedens sunde farve

må blegne hen i overlæggets gustenhed,

og gerninger af kraft og stor betydning

ved samme tanke bøjer deres strøm

og mister navn af gerning.....

i Johannes Sløks oversættelse

VARIA

Forskelligt - mest af personlig interesse

Søren Aabye Kierkegaard

5. maj 1813 - 11. nov. 1855

Denne løve står foran den forbudte by i Beijing for at vogte adgangen.

Her vogter den adgangen til denne hjemmeside og dette antikvariat - dette "Bøgernes bjerg".

Her kan man ganske gratis få adgang til udvalgte dele af verdenslitteraturen.

VARIA er under stadig udarbejdelse og er sidst opdateret

Marts 2016

Johann Goethe 1749-1832

William Shakespeare 1564 - 1616.

Fjodor Dostojevski 1821 - 1881