Copyright © All Rights Reserved
Gustav Wied
6. marts 1858 . 24. okt. 1914
Da Tolderen havde læst denne Skrivelse, satte han sig hen i sin Sofa med sin Pibe og var i godt Humør i over tyve Minutter...
Hvorpaa han rejste sig, nikkede stille ud i Luften og sagde, henvendt til sine tre tavse Husfæller, Napoleon, Bismarck og Vilhelm Beck:
- Ja, mine Herrer, vi har rimeligvis været uenige i mangt og meget; men paa ét Punkt staar vi Skulder mod Skulder: Hvad var Livet uden Kærlighed!
Dens Kraft er stor; dens Magt er vidunderlig; og den overvinder alle Hindringer!... Jeg personlig har for Eksempel kendt en Enke, der elskede sin Mand i den Grad, at hun vedblev at faa Børn i mange Aar efter hans Død !
...en dejlig Majmorgen med Sol, blaa Himmel, Fuglekvidder og en Duft af klæbrige Kastanieknopper.
Knagsted havde drukket sin Morgenkaffe og spist sine to flækkede Hveder. Bakken med Opdækningen havde han stillet ud i Gangvinduet udenfor Døren og sad nu dybt inde i en mørk Sofakrog og dampede af sin længste Pibe. - Og over Sofaen paa Væggen bag hans Ryg, hængte tre vellykkede Billeder af hans trende Idealer:
Napoleon, Bismarck og Vilhelm Beck...
Knagsted's Titelblads Udformning i Forfatterens Manuskript. med det stadigt citerede Motto - Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder; men vi Mennesker er det ikke.
Flere gange fungerede Gustav Wied som oplæser af egne værker. Her fotograferet på "Sommerlyst", Frederiksberg Allé d. 31. maj 1905
Den Wied'ske Slægtspibe gennem fem generationer. Den er sølvbeslagen Merskum - nu mørkebrunt - med de skiftende Ejeres Navne ingraveret i Sølv-laaget.
Forfatterens Bedstefar Søren Carl Wied, forpagteren paa Aalholm. Saa hans Far Carl Gustav Wied, Proprietær til Holmegaard, efterfulgt af Gustav Wied selv. Og hans Søn Fabrikant Johan Sofus Herman Wied, efterfulgt af dennes Søn Carl Gustav Wied.